Vienna waits for you.....dobbeltafsnit

Velkommen tilbage på bloggen her. Jeg håber at både du og Wien har ventet tålmodigt på mig. Med vanlig sans for selviscenesættelse tillader jeg mig at låne en titel fra en af mine absolutte yndlingssange af Billy Joel, der kommer til at danne rammen om, hvad der skal vise sig at være højdepunktet i min karriere som escaperoomentusiast indtil videre.....I dette afsnit af bloggen vil der nemlig blive tildelt en GULDNØGLE i netop Wien!

Siden jeg har skrevet sidst har jeg været afsted i ER en lille håndfuld gange, men ikke kunnet tage mig sammen til at skrive om det. Det stopper nu!

I august var jeg på ferie med min yngste datter Klara. Vi havde talt om i flere år at vi gerne ville besøge Wien, hvor hun nogle år tidligere havde været på studietur med sin gymnasieklasse. Vi valgte at kombinere det med en vandretur i de tyrolske alper og besøgte også Innsbruck. Og dér starter min beretning.

Efter nogle strabadserende dage med vandring besøgte vi NoWayOut og det Harry Potter inspirerede rum School of magic. Vi tog en bus ud i til stedet. En klassisk escaperoomfacilitet i et halvskummelt erhvervs/industriommåde. Efter lidt ventetid blev vi budt indenfor af en uengageret, men trods alt venlig fyr. Rummet var flot indrettet og vi blev udstyret med hver vores tryllestav, med en magnet i spidsen og en walkie talkie. Opgaverne var ikke alt for svære og tryllestavene skulle bruges hele vejen igennem spilllet. En rigtig fed feature jeg ikke har oplevet før. På et tidspunkt kom vi til en "frøautomat" som vi brugte rigtig lang tid på ikke at kunne få til at virke. Og til slut viste det sig, at den slet ikke virkede. Den var ude af funktion, men det var ikke markeret. Virkelig, virkelig dumt! Vi gennemførte spillet med ca. 5 minutter tilbage på kontoen, men vi havde havde spildt ca. 10 minutter på frøautomaten. Hvorfor dælan havde gamemasteren ikke gjorde opmærsom på det via walkien eller fra start eller den var blændet af fatter jeg simpelthen ikke. Det ødelægger en ellers virkelig god oplevelse.

Og så til nøglerne.jeg kan umuligt svinge mig op til at tildele mere end 3 nøgler til Nowayout. Kombinationen af en uengageret gamemaster der var meget langsom til at reagere når vi kaldte på walkien og den ødelagte frøautomat giver et dårligt helhedsindtryk. Desværre. Der var dog også nogle få, men rigtigt gode detaljer, hvoraf jeg  helt undtagelsesvist vil spoile en en enkelt, siden det nu er så mange km fra den hjemlige matrikel:

På et tidspunk aktiverede vi et fuglebur med Fugl Fønix, der begyndte at skræppe op med en høj og meget irriterende lyd. vi ledte febrilsk efter en måde at få den irriterende fugl til at tie stille på og det var Klara der fik idéen til, hvordan vi skulle lukke munden, eller rettere: næbet på den: Et stort rødt plystæppe skulle kastes over buret og så var der ro! Det lukkede samtidig næste opave op. En rigtig sjov detalje. 

Og så fortsætter min beretning med næste del hvor turen nu er kommet til den smukke hovedstad i Østrig: Wien, som vi besøgte en kvælende varm august måned. Derfor stod vi tidligt op om morgenen for at kunne holde ud at besøge slotte og museer, inden det blev alt for varmt.

Men der skal være balance i tingene, og derfor måtte der naturligvis også et besøg i et escaperoom til. Her valgte vi Open the door, hvor vi valgte rummet Mummified,som er inspireret af Indiana Jones. Det var lidt tilfældigt, at det lige blev dette sted, men det kom vi ikke til at fortryde. Vores hjerner stod lidt stille i sommervarmen og efter en lang dag i storbyen kørte vi med sporvogn og bus ud til stedet, der lå i en neutralt udseende kælderlejlighed. Her blev vi modtaget af meget venlig, kvindelig gamemaster, Hun instruerede os på flydende engelsk og så blev vi lukket ind i hver sit meget lille rum! Nu skulle vi samarbejde på tværs af en væg i denne "krypt" og hvis det lykkedes os, ville vi i sidste ende finde ud af, hvem der byggede pyramiderne. 

Vi arbejdede på højtryk! Det var et rigtig svært escaperoom. Jeg får næsten tårer i øjenene af lykke når jeg sidder her og skal genkalde mig oplevelsen. For det var simpelthen den fedeste oplevelse til dato.
Først fremmest så var det bygget til to deltagere, og det har jeg ikke prøvet før.  Det var en rigtig sjov og anderledes oplevelse. Men vigtigst af alt, så var det udelukkende mekaniske og elektroniske opgaver. Ingen som i absolut INGEN kedelige hængelåsopgaver. Rummet var utrolig flot dekoreret. Det virkede umiddelbart sparsomt dekoreret, men som vi fik os arbejdet igennem det, åbenbarede der sig langsomt nye detaljer: låger og nye små rum og skærme åbnede sig og endelig også et nyt og lidt større rum, som vi kunne træde ind i begge to og derfra arbejde videre. Hver gang en opgave var løst, og en ny aktiveret blev det markeret med en passende dramatisk lydeffekt.  

Opgaverne var svære, og vi fik en del hjælp undervejs, men ikke mere end at vi også følte at vi selv var ret godt med. Hele herligheden kulminerede med, at vi fik svaret på, hvem der havde bygget pyramiderne, og der var ikke sparet på effekterne. Der var både lyd, damp og lyseffekter og muligvis også et par andre effekter. Vi gennemførte med blot et par minutter tilbage på kontoen og var helt høje.

Vi tøver ikke med at stikke hånden ned i skattekisten og hive den store GULDNØGLE frem. Det gør vi fordi det var en fuldstændig sublim og uforglemmelig oplevelse af de sjældne. Det var en gennemført god oplevelse, der havde alt det jeg sætter pris på:

En god historie, gode dekorationer, masser af mekanik, hemmelig rum, elektronik, en dygtig gamemaster der følger med og forstår at komme med passende hjælp på de rigtige tidspunkter. Lyd- lys og andre effekter der pakker det hele ind. Og så var det først og fremmest en anderledes oplevelse at rummet var designet til to personer. Jeg synes ofte at man er lidt bagud på point allerede fra start når man kun er to person i et ER der er bygget til flere personer. Men her kunne man umuligt have været flere og fået samme fede oplevelse. 

Så hvis du nogensinde kommer til Wien må du ikke snyde dig selv for denne her fede oplevelse! Det er til dato den bedste ER-oplevelse jeg har haft ud over min allerførste, som jeg stadig mangler at tage mig sammen til at anmelde.....

Men det får jeg heller ikke tid til lige nu for i skrivende stund er jeg på vej til Vilnius for at gi' den gas sammen med mine børn og svigerbørn. Vi skal nemlig besøge en masse forskellige escaperooms derovre. Så der er forhåbenligt nye anmeldelser og historier på vej her på bloggen. Tak fordi du læser med.