tirsdag den 20. oktober 2020

Det Grå Guld......på et hængende hår.


Jeg er kommet lidt bagud med mine anmeldelser af ER's så det er vist på tide at få ryddet lidt op i bunken. Om få dage har jeg nemlig endnu en "legeaftale" med mine to gode venner René og Marianne, så jeg må hellere lige færdiggøre mit seneste besøg sammen med dem, inden vi skal afsted igen.

D. 17. september havde vi endnu en gang sat kurs mod Locked Randers for at prøve et af deres 5 forskellige EC's. Vi har hver især besøgt stedet før med andre teams, men det var første gang vi var her sammen.



Valget faldt på Chernobylrummet, som vi synes, lød spændende. Rummet har en sværhedsgrad på 80 % og en scare factor på 60%. Jeg er gammel nok til at kunne huske ulykken på Chernobyl. Det var faktisk en meget uhyggelig tid. Jeg kan huske, at landmænd blev bedt om ikke at lade deres kvæg græsse udendørs for at undgå at de spiste af evt. bestrålet græs. En surrealistisk tid, hvor det var sparsomt med oplysninger og i efterdønningerne af den kolde krig, var det ret uhyggeligt med en atomtrussel, selvom den ikke udgjordes af en bombe men af et nedsmeltet atomkraftværk! 

I dag ligger ulykken heldigvis så tilpas langt tilbage i tiden, at det er ok, at bygge et ER op omkring dette tema, og vi kastede os også ufortrødent ud i opgaven.

Efter en velkomst med instruktioner begav vi os ovenpå via en gammel skæv trappe. Vi blev udstyret med en lille lommelygte hver især og så startede intro-videoen på en skærm.

En virkelig velproduceret video med mange effekter, slørede og dyster musik satte stemningen for den alvorlige mission, der lå foran os: At finde tre grafitstænger på testområdet.

Vi kom hurtigt i gang i det, der skulle vise sig at være det første af 6 rum i alt. Hvert rum var meget forskelligt dekoreret, og der var ikke sparet på kulisser og effekter. På et tidspunkt kom vi endda til at gå ind i et rum, der bugnede af rekvisitter, som vi straks gav os til at undersøge. Jeg fik dog hurtig en fornemmelse af, at der var noget der ikke stemte. Locked har, som tidligere beskrevet, til huse i Randers Amtsavis' gamle bygninger, og derfor studsede jeg over at der i rummet var en masse kasser med pressefotos og kopierede avisartikler. I vores iver efter at redde verden havde vi overset, et lille skilt på denne dør, der markerede at den ikke var en del af spillet! Tilbage igen!

Der var nok at tage sig af. Opgaverne var mange og snedige. René, Marianne og jeg arbejder virkelig godt sammen:

Marianne er vores masterhjerne i teamet: Hun er matematiker og god til at gennemskue formler og tænkte køligt og logisk. Jeg er holdets praktiske gris, der som regel er god til at finde fysiske detaljer og ting, der er skjult, og René befinder sig et sted midt på denne skala mellem praksis og teori. Vi supplerer med andre ord hinanden godt og derfor arbejdede vi os støt og roligt fremad.

På et tidspunkt hen imod slutningen var der dog noget teknik der drillede. En lydfil med nogle meget vigtige oplysninger, blev ved med at begynde forfra uden at afsløre det væsentlige, og vi nærmede os med faretruende hast de 60 minutter.

Jeg sendte besked til gamemasteren om at vi ønskede lidt ekstra tid på grund af de tekniske problemer. Gamemasteren reagerede lynhurtigt ved at løbe op til os med et stykke papir med de oplysninger, vi skulle have haft fra lydfilen. Rigtig god og relevant reaktion og meget bedre end at få tildelt ekstra tid!  På den måde lykkedes det os i allersidste øjeblik med mindre end ½ minut tilbage på kontoen at frigøre den sidste grafitstang og redde verden!



Jeg må denne gang til lommerne og hive ikke mindre end 5 fede nøgler op til Locked's Chernobylrum


Jeg er jo vild med ekstra rum der åbenbarer sig for en undervejs, og selvom der ikke var hemmelige døre gemt i et skab eller lignende, så trækker det altså op at der var så mange rum. Rummene var godt dekoreret og opgaverne var alsidige og sjove. Både klassiske koder og også elektroniske og mekaniske opgaver. Afslutningen var også effektfuld. Vi var ikke i tvivl om, at vi var nået i mål. Vi fik også relevant support undervejs, når vi bad om det. Eneste minus var, at der kun var en skærm med nedtælling på i det første rum, men man kan jo sådan set bare starte stopuret på sit eget ur.

Jeg glæder mig til mit næste besøg i Locked, hvor jeg skal kidnappes om allerede to dage....stay tuned. Dette bliver måske mit sidste indlæg.......?




torsdag den 15. oktober 2020

Et stykke Rusland i Aalborg

Kære læser(e)

I nogle få naive øjeblikke kan jeg få den forestilling at nogen læser min blog....og måske har jeg endda mere end en enkelt læser? To af mine gode venner, som jeg kender fra geocaching har i hvert fald for nyligt tilkendegivet at de har læst denne blog og ser frem til nye anmeldelser, så jeg må hellere få fortalt om mine seneste besøg i escaperooms.




Min søn Tobias havde fødselsdag i slutningen af juli og havde inviteret os på besøg i et lokalt Escaperoom i Aalborg, hvor han bor.



Han havde valgt at vi skulle besøge Zagadka, som ejes og drives af Nasha Vej, der har en kandidatgrad i Russisk historie. Nasha åbnede sit escaperoom da hun blev træt af forgæves at søge arbejde og har indrettet rummet i samarbejde med en professionel ER designer. Zagadka, som betyder "gåde" på russisk er indrettet i et to etagers byhus i det centrale Aalborg.



Ejer og gamemaster Nasha

Vi fik en fin modtagelse ad Nasha, som trods sit navn og temaet ikke er russer og blev vist op til det rum, vi havde booket: Djatlovmysteriet. Denne historie er baseret på en meget uhyggelig og autentisk hændelse der fandt sted i Rusland i 1959 hvor 9 unge mennesker blev dræbt under en skitur i Uralbjergene. Der hersker en del mystik og masser af konspirationsteorier om denne hændelse, så det er jo helt oplagt at udnytte den i ER-sammenhæng. Hvis man vil læse mere om Djatlovmysterier findes der en kort artikel på dansk wikipedia her og en noget længere på engelsk her. Skulle man få lyst til at fordybe sig endnu mere kan man f.eks. kaste sig over denne bog.

Nå men tilbage til selve spillet! Ingen af os der deltog havde hørt om dette mysterium før, men Nasha opridsede historien, og det var herefter op til os at løse mysteriet omkring de mystiske dødsfald i Uralbjergene.

Det rum, vi befandt os i, var lidt sparsomt, men effektfuldt dekoreret med rekvisitter, der passede til historien og vi gik i gang med at finde ledetråde og oplysninger.
Vi var 6 deltagere og vi havde alle, på nær en enkelt, prøve ER før, så det gik stærkt med at finde koder og komme videre i opgaverne. Alligevel gik vi lidt i stå ind imellem, for opgaverne var faktisk svære. 6 deltagere er dog nok lige i overkanten. 3-4 deltagere havde været mere ideelt, men det afhænger jo også af, hvor erfaren man er.




Jeg er nødt til at indrømme, at jeg har glemt, hvor lang tid vi brugte på at løse gåden, men jeg mener vi klarede os igennem på en ret hæderlig tid på omkring 40 minutter.

Jeg giver Zagadka 4 nøgler ud af 5 mulige.




Jeg vaklede lidt mellem 3 og 4 nøgler. Jeg synes, der var for få mekaniske opgaver, og manglede også et ekstra rum. Til gengæld synes jeg, det gav opgaven en ekstra dimension, at den var baseret på en virkelig (og meget uhyggelig) hændelse og at dekorationerne og rekvisitterne var meget gennemtænkte f.eks. i form af billeder af ekspeditionens deltagere. Det var også et plus, at der var en del kød på opgaverne, som krævede godt samarbejde. Det trækker også op, at det var til at se, hvad man lavede. Mange ER er mørke og jeg har næsten altid min medbragte pandelampe i brug. Men her kunne man se, hvad der foregik og det var et stort plus.
Kommunikationen med gamemasteren fungerede også godt og velkomst og intro var også rigtig fin. Og så vil jeg faktisk også godt give credit til Nasha for at tage skeen i egen hånd og skabe dette seje ER, mens hun venter på at få et job! Så alt ialt en god oplevelse.











Vienna waits for you.....dobbeltafsnit

Velkommen tilbage på bloggen her. Jeg håber at både du og Wien har ventet tålmodigt på mig. Med vanlig sans for selviscenesættelse tillader ...