Det Grå Guld på udebane

På endnu en skøn sommerdag har jeg sat mig til tastaturet, for at anmelde min seneste ER-oplevelse imens jeg stadig kan huske den.

Det var som så ofte før mine trofaste kompagnoner René og Marianne, der var mine makkere på denne mission. Under den seneste lockdown, har vi ikke været afsted sammen, men nu skulle det være! René havde tilmed fundet et udendørs ER, som jo i sagens natur er ekstra coronavenligt. Da Det Grå Guld også er blevet vaccineret tøvede vi ikke længe med at kaste os ud i en ny form for ER-oplevelse.

City Escape afholder Escape-oplevelser i 9 forskellige byer i Danmark heriblandt Randers. Vi havde valgt Operation Mindfall. På det aftalte mødested centralt i Randers mødtes vi og sludrede lidt om, hvad der ventede os. Vi var alle i højt agenthumør og så frem til at vores gamemaster ville ankomme i en helikopter eller noget tilsvarende dramatisk. Vores gamemaster William ankom dog til fods, men med en spændende udseende agenttaske samt iPad.

Plottet gik i korte træk ud på, at vi i løbet af 120 minutter skulle finde frem til et fjendtligt hovedkvarter og neutralisere den virus, der var lukket ud i drikkevandet i byen.

Vi fik udleveret en iPad med et kort på og fik instruktioner I, hvordan den skulle bruges. Sammen med iPad'en fik vi også en lille dokumenttaske samt en kuffert med forskellige remedier.

På iPad'en var der på et kort over byen markeret fem forskellige spots, der skulle besøges i vilkårlig rækkefølge. Herefter ville nye spots med tilhørende opgaver vise sig. Undervejs kunne vi modtage hjælp direkte fra ipad'en eller ved en opringning til William. Det var op til os selv at regne ud, hvornår remedierne i kufferten skulle bruges.

Spillet blev afviklet på iPad'en, hvor vi fik instruktioner. I dokumentmappen lå nogle papstykker med illustrationer på. Ved at holde iPad'en hen over disse billeder dukkede der forskellig info op til os i AR- Augmented reality som man f.eks. kender det fra Pokémon go.

Nu startede vores mission. Det er helt klart en fordel at kende byen, man skal rundt i, da man bedre kan planlægge sin rute undervejs. Vi havde på forhånd fået at vide, at vi skulle gå ca. 2 km. Vi endte dog med næsten 3 km ifølge mit ur.

De første par opgaver var relativt lette, men kort efter start, blev vi i tvivl om et svar. Det lykkedes os dog hurtigt at knække dén nød og vi kunne fortsætte.

Opgaverne vekslede mellem nogle der skulle løses på stedet og de AR-baserede opgaver, som man dog stadig skulle være på det rigtige spot, for at få frigivet. Endelig var der nogle remedier i tasken som også skulle bruges. Her missede vi noget, da det slet ikke faldt os ind at se grundigt på, hvad det var, vi havde med.

Da vi nærmede os de 120 minutter, så det sort ud. Vi var overbeviste om, at der manglede mange opgaver.
Men til vores store overraskelse lykkedes det os at hacke fjendes computer og dermed forhindre at den dødelige virus spredtes via drikkevandet. Det er godt at have en datalog med på holdet! Herefter kunne vi returnere til startpunktet og aflevere udstyret.

Bedømmelse:

Jeg vaklede lidt mellem 3 og 4 nøgler. Jeg er jo meget glad for mekanik og hemmelig rum, og dem var der i sagens natur ikke nogen af i dette udendørs spil. De lokationsbaserede opgaver, hvor man f.eks. skulle tælle ord eller vinduer, var ikke så spændende i sig selv. Men til gengæld var det fint med en vekselvirkning mellem de rent elektroniske opgaver i spillet på iPad'en og så de lokationsbaserede. 

Det trækker helt klart op, at grafik, video'er mm på iPad'en var utroligt flot produceret. Grafikken mindede mig en del om spillet Ingress, der var en slags forløber til Pokémon go. 

Det trækker også op, at det er et nyt koncept at flytte escape-oplevelsen udendørs. Det var forfriskende at prøve. Med op til 120 minutters spilletid får man relativt mere for pengene med en pris på 225 kr pr. person for vores holdstørrelse. 

Jeg vil nok stadig primært foretrække et traditionelt ER, men kan også sagtens forestille mig at prøve flere af City Escapes opgaver evt. i en anden by.

Røvfuld til Det Grå Guld - Tilbageblik #1

Sommeren er endelig kommet og vi kan næsten opføre os som før coronaen kom. 

Jeg er voldsomt bagud med at fortælle om mine forskellige escaperoom-oplevelser, og dette afsnit er det første i en serie hvor jeg skruer tiden tilbage for at give en anmeldelse af de escaperooms, jeg tidligere har besøgt. For at hjælpe min hukommelse lidt på gled, starter jeg med det nyeste af de gamle.

I oktober 2020 besøgte jeg endnu en gang Locked i Randers sammen med mine gode venner Marianne og René aka Det Grå Guld. 

Locked har ikke mindre en 5 forskellige escaperooms og denne gang valgte vi Kidnapped. Rummet har en sværhedsgrad på 80 % og en  fearfactor ligeledes på 80%. 

På Lockeds hjemmeside kan man blandt andet læse følgende om rummet:

"Du vågner op  i en mørk kælder. Størknet blod klistrer i dit hår, og kun et svagt rødt lys spreder sig i et lille kælderlokale. Du forsøger at tage et skridt ud i rummet, men opdager at din højre hånd er fastholdt af et håndjern"

I beskrivelsen for rummet står endvidere, at rummet ikke er velegnet for personer med pacemaker! Så er stemningen ligesom slået an!

Det er det mest uhyggelige rum, jeg til dato har besøgt. Der var ikke sparet på splatter-effekter og uhyggelige og bloddryppende kulisser og rekvisitter. Så hvis man ikke er til blod og uhygge, skal man bestemt ikke vælge dette rum.

Vi kom godt i gang og arbejdede os som altid støt og roligt igennem de forskellige opgaver. På et tidspunkt gik vi dog helt i stå og var nødt til at få hjælp. Selv med denne hjælp havde vi meget svært ved at gennemføre delopgaven. Med lidt mere hjælp kom vi videre. Det viste sig at den rekvisit, vi skulle bruge, var noget "slidt" og derned blev opgaven endnu sværere, end den var i forvejen. Om det var en del af temaet, at den var slidt, kan jeg ikke afgøre. Selv hvis den havde været ny havde det været en svær opgave. Lidt ærgerligt at spilde tid på den måde. Måske er jeg bare lidt pigesur over at vi ikke var så suveræne, som jeg foretrækker at tro 😉

For første gang i Det Grå Gulds historie lykkedes det os ikke at gennemføre. Vi var tæt på, viste det sig, og jeg vil tro, at vi skulle have brugt godt 10 minutter ekstra på at komme helt i mål.

Bagefter diskuterede vi hvor mange nøgler, rummet skal have. René og Marianne mente, at vi skulle nøjes med 4 nøgler på grund af den slidte rekvisit. Jeg var umiddelbart mest indstillet på at tildele 5 nøgler, da jeg synes rigtig godt om design, historie og effekter. Der var virkelig mange opgaver og flere forskellige rum, hvoraf det sidste var utroligt flot og uhyggeligt dekoreret.

Men jeg ender med at bøje mig for flertallet og nøjes med 4 nøgler, hvilket jo stadig er en rigtig flot karakter.