Vienna waits for you.....dobbeltafsnit

Velkommen tilbage på bloggen her. Jeg håber at både du og Wien har ventet tålmodigt på mig. Med vanlig sans for selviscenesættelse tillader jeg mig at låne en titel fra en af mine absolutte yndlingssange af Billy Joel, der kommer til at danne rammen om, hvad der skal vise sig at være højdepunktet i min karriere som escaperoomentusiast indtil videre.....I dette afsnit af bloggen vil der nemlig blive tildelt en GULDNØGLE i netop Wien!

Siden jeg har skrevet sidst har jeg været afsted i ER en lille håndfuld gange, men ikke kunnet tage mig sammen til at skrive om det. Det stopper nu!

I august var jeg på ferie med min yngste datter Klara. Vi havde talt om i flere år at vi gerne ville besøge Wien, hvor hun nogle år tidligere havde været på studietur med sin gymnasieklasse. Vi valgte at kombinere det med en vandretur i de tyrolske alper og besøgte også Innsbruck. Og dér starter min beretning.

Efter nogle strabadserende dage med vandring besøgte vi NoWayOut og det Harry Potter inspirerede rum School of magic. Vi tog en bus ud i til stedet. En klassisk escaperoomfacilitet i et halvskummelt erhvervs/industriommåde. Efter lidt ventetid blev vi budt indenfor af en uengageret, men trods alt venlig fyr. Rummet var flot indrettet og vi blev udstyret med hver vores tryllestav, med en magnet i spidsen og en walkie talkie. Opgaverne var ikke alt for svære og tryllestavene skulle bruges hele vejen igennem spilllet. En rigtig fed feature jeg ikke har oplevet før. På et tidspunkt kom vi til en "frøautomat" som vi brugte rigtig lang tid på ikke at kunne få til at virke. Og til slut viste det sig, at den slet ikke virkede. Den var ude af funktion, men det var ikke markeret. Virkelig, virkelig dumt! Vi gennemførte spillet med ca. 5 minutter tilbage på kontoen, men vi havde havde spildt ca. 10 minutter på frøautomaten. Hvorfor dælan havde gamemasteren ikke gjorde opmærsom på det via walkien eller fra start eller den var blændet af fatter jeg simpelthen ikke. Det ødelægger en ellers virkelig god oplevelse.

Og så til nøglerne.jeg kan umuligt svinge mig op til at tildele mere end 3 nøgler til Nowayout. Kombinationen af en uengageret gamemaster der var meget langsom til at reagere når vi kaldte på walkien og den ødelagte frøautomat giver et dårligt helhedsindtryk. Desværre. Der var dog også nogle få, men rigtigt gode detaljer, hvoraf jeg  helt undtagelsesvist vil spoile en en enkelt, siden det nu er så mange km fra den hjemlige matrikel:

På et tidspunk aktiverede vi et fuglebur med Fugl Fønix, der begyndte at skræppe op med en høj og meget irriterende lyd. vi ledte febrilsk efter en måde at få den irriterende fugl til at tie stille på og det var Klara der fik idéen til, hvordan vi skulle lukke munden, eller rettere: næbet på den: Et stort rødt plystæppe skulle kastes over buret og så var der ro! Det lukkede samtidig næste opave op. En rigtig sjov detalje. 

Og så fortsætter min beretning med næste del hvor turen nu er kommet til den smukke hovedstad i Østrig: Wien, som vi besøgte en kvælende varm august måned. Derfor stod vi tidligt op om morgenen for at kunne holde ud at besøge slotte og museer, inden det blev alt for varmt.

Men der skal være balance i tingene, og derfor måtte der naturligvis også et besøg i et escaperoom til. Her valgte vi Open the door, hvor vi valgte rummet Mummified,som er inspireret af Indiana Jones. Det var lidt tilfældigt, at det lige blev dette sted, men det kom vi ikke til at fortryde. Vores hjerner stod lidt stille i sommervarmen og efter en lang dag i storbyen kørte vi med sporvogn og bus ud til stedet, der lå i en neutralt udseende kælderlejlighed. Her blev vi modtaget af meget venlig, kvindelig gamemaster, Hun instruerede os på flydende engelsk og så blev vi lukket ind i hver sit meget lille rum! Nu skulle vi samarbejde på tværs af en væg i denne "krypt" og hvis det lykkedes os, ville vi i sidste ende finde ud af, hvem der byggede pyramiderne. 

Vi arbejdede på højtryk! Det var et rigtig svært escaperoom. Jeg får næsten tårer i øjenene af lykke når jeg sidder her og skal genkalde mig oplevelsen. For det var simpelthen den fedeste oplevelse til dato.
Først fremmest så var det bygget til to deltagere, og det har jeg ikke prøvet før.  Det var en rigtig sjov og anderledes oplevelse. Men vigtigst af alt, så var det udelukkende mekaniske og elektroniske opgaver. Ingen som i absolut INGEN kedelige hængelåsopgaver. Rummet var utrolig flot dekoreret. Det virkede umiddelbart sparsomt dekoreret, men som vi fik os arbejdet igennem det, åbenbarede der sig langsomt nye detaljer: låger og nye små rum og skærme åbnede sig og endelig også et nyt og lidt større rum, som vi kunne træde ind i begge to og derfra arbejde videre. Hver gang en opgave var løst, og en ny aktiveret blev det markeret med en passende dramatisk lydeffekt.  

Opgaverne var svære, og vi fik en del hjælp undervejs, men ikke mere end at vi også følte at vi selv var ret godt med. Hele herligheden kulminerede med, at vi fik svaret på, hvem der havde bygget pyramiderne, og der var ikke sparet på effekterne. Der var både lyd, damp og lyseffekter og muligvis også et par andre effekter. Vi gennemførte med blot et par minutter tilbage på kontoen og var helt høje.

Vi tøver ikke med at stikke hånden ned i skattekisten og hive den store GULDNØGLE frem. Det gør vi fordi det var en fuldstændig sublim og uforglemmelig oplevelse af de sjældne. Det var en gennemført god oplevelse, der havde alt det jeg sætter pris på:

En god historie, gode dekorationer, masser af mekanik, hemmelig rum, elektronik, en dygtig gamemaster der følger med og forstår at komme med passende hjælp på de rigtige tidspunkter. Lyd- lys og andre effekter der pakker det hele ind. Og så var det først og fremmest en anderledes oplevelse at rummet var designet til to personer. Jeg synes ofte at man er lidt bagud på point allerede fra start når man kun er to person i et ER der er bygget til flere personer. Men her kunne man umuligt have været flere og fået samme fede oplevelse. 

Så hvis du nogensinde kommer til Wien må du ikke snyde dig selv for denne her fede oplevelse! Det er til dato den bedste ER-oplevelse jeg har haft ud over min allerførste, som jeg stadig mangler at tage mig sammen til at anmelde.....

Men det får jeg heller ikke tid til lige nu for i skrivende stund er jeg på vej til Vilnius for at gi' den gas sammen med mine børn og svigerbørn. Vi skal nemlig besøge en masse forskellige escaperooms derovre. Så der er forhåbenligt nye anmeldelser og historier på vej her på bloggen. Tak fordi du læser med. 

Geoholdet redder verden

For en måneds tid siden var jeg i København og som altid inviterede jeg nogle af mine venner fra geocaching med i ER. Det er tredje gang vi mødes på denne måde, så dermed er det ophøjet til en tradition.

Vi mødes ved Midgaard Event på Aldersrogade. Vi har booket spillet: Outbreak - Breakout room.

Vi går indenfor og møder en låst dør...måske var spillet allerede i gang? Noget kunne tyde på det, for pludselig går døren op og en ung mand iklædt hvid kittel, mundbind og "hårnet" kommer styrtende ud og sætter os ind i sagens alvor:

En frygtelig epidemi truer med at brede sig med lynets hast efter at et dødeligt virus er sluppet ud af laboratoriet. Laboratoriets nærområde er i karantæne og vi har nu 60 minutter til at færdigudvikle en kur. Ellers vil militæret udslette hele området.

Et scenarie med mange referencer til nutiden, men med coronasituationen under tilpas megen kontrol i Danmark, kan vi godt for en stund lege med. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde syntes, det var en passende historie for 1½ år siden.

Vi ligner vist mest et hold mejerister på studietur til Østeuropa, men vi er i virkeligheden agenter, der lige har reddet menneskeheden fra en katastrofe

Vi føres nu over til an anden bygning beliggende tæt ved hovedindgangen og tager elevatoren op. Vi bliver bedt om at trække i kittel og "hårnet" og vores unge gamemaster fortsætter sin beretning. Området her foran det rum, hvor vi om lidt bliver lukket ind, er dekoreret med mange stemningsfulde effekter. Blandt andet noget, der ligner en kæmpestor kuvøse, hvor den sidst overlevende videnskabskvinde ligger og venter på, at vi skal færdigudvikle en kur! 

Selv skabene til opbevaring af tasker og mobil er udstyret med en tekst, der passer til temaet som f.eks. "The Third plaugue", "The Antonine Plaugue", HIV/AIDS og andre historiske og nuværende pandemier.

Rummet, vi nu kommer ind i, er lidt sparsomt udstyret i forhold til mange andre rum. Det viser sig, at det er et ud af ti identiske rum. På den måde kan en stor gruppe konkurrere indbyrdes. 

Rummene er også mobile og kan lejes til et event på f.eks. en virksomhed. Umiddelbart virker den lidt sparsomme dekoration en anelse skuffende, men vi finder hurtigt ud af, at der er nok at tage fat på. Vi har forskelligt udstyr til vores rådighed. Blandt andet et mikroskop. En stor boks med forskellige låger åbnes gradvist i takt med at vi bryder koder og kan taste de korrekte cifre ind.

Det fungerer forbavsende godt og sværhedsgraden er også relativt høj. Vi finder dog bagefter ud af, at det faktisk havde været muligt at gennemføre opgaven med en endnu højere sværhedsgrad. Gamemasteren viser os, hvordan den sidste opgave skulle have været løst.

Så vidt jeg husker, får vi ikke nogen hints undervejs. Havde det været nødvendigt kunne vi have kaldt på gamemasteren, der så var kommet ind til os i rummet. En lidt anderledes måde at få hjælp på, end jeg ellers har oplevet. 

Med knapt en halv time tilbage gennemfører vi spillet og har dermed udviklet en kur/vaccine mod den dødbringende virus. Vi styrter ud af rummet og gør klar til at trykke på en stor rød knap, der skulle have udløst en fanfare. Desværre fungerer den ikke, men det er en mindre detalje, der ikke ødelægger den gode helhedsoplevelse af dette spil.

Jeg tøver ikke med at give dette ER 5 nøgler.

Vores gamemaster

Det er anden gang, jeg besøger Midgaard Events ER og noget helt særligt er, at de gør utroligt meget ud af omgivelserne og at skabe en rigtig god stemning via gamemasteren. Faktisk bruger de helst professionelle skuespillere. Vores gamemaster var vist ikke skuespiller, men han gjorde sit bedste for at sætte stemningen og dramatisere instruktionen.

Vi betaler 1445 for dette rum, og det hører til i en dyre ende. I hvert fald for en jyde! På den anden side, så får man altså også virkelig meget for pengene her med flotte dekorationer i venteområdet og meget aktive og udklædte gamemastere.

Det er et kæmpe plus, at det bliver en helhedsoplevelse. Havde der været skjulte rum og mere mekanik, som jeg jo som bekendt er ret vild med, så kunne det godt have udløst en guldnøgle.

Det Grå Guld tjekker ind på hotellet

På en dejlig varm aften i august sætter jeg sammen med mine trofaste venner René og Marianne kursen mod Escape Room Randers.

Vi har tidligere besøgt stedet på vores allerførste fælles ER-tur. Denne gang skal vi besøge rummet: Murder at the Grand Hotel, hvor vi skal opklare et bestialsk mord, inden der er gået en time. Vi kommunikerer med gamemasteren via en lille walkie, og det fungerer fint.

Rummet befinder sig i kælderetagen lige ved siden af Submarinerummet.

Vi starter i et dunkelt rum, hvor det myldrer med spor og ledetråde. I begyndelsen vildledes vi lidt af dekorationerne, men kommer hurtigt i gang med opgaverne. Der er nok at tage fat på.

Da vi er et godt stykke inde i spillet dukker et skjult rum op! YES! Jeg elsker skjulte rum. Specielt dem, man ikke selv har spottet på forhånd. Vi ledes nu videre ind i en ny dekoration, som jeg selvfølgelig ikke vil spoile her. Men den holder temaet rigtig godt. Hen imod slutningen bliver det ret hektisk. Vi løber frem og tilbage mellem de nu ialt 3 rum. I sidste øjeblik lykkes det os at gennemføre med kun ganske lidt hjælp.

En enkelt mekanisme overså vi, men ellers så gik det slag i slag.

Jeg skal ikke trætte dig med yderligere beskrivelser, for jeg er bagud med endnu to anmeldelser.

Og desuden ville det være synd og skam at afsløre flere detaljer fra dette rum. Jeg går derfor direkte videre til at uddele nøgler.

Jeg giver 5 nøgler til dette rum.

Baseret på følgende:

Alt fungerede (på nær en meget lille detalje). Alle rekvisitter var gennemførte og i det hele taget var det en meget robust og stemningsfyldt kulisse. Skjulte rum trækker altid op hos mig. Ligeledes mekanik. Det var en god historie, og der var mange fine detaljer og opgaver, der passede ind i fortællingen.Det sidste, der kan løfte dette rum helt op til Guldnøglen, ville være dekorationer på vej til rummet samt en udklædt gamemaster.

Udklædningsrekvisitter er altid et hit hos Det Grå Guld

Det trækker også op, at ejeren tager sig tid til at fortælle og er modtagelig for vores input baseret på de oplevelser/erfaringer, vi gør undervejs.

Hans entusiasme er et stort plus, og medvirkende til, at rummene er så gennemførte i deltaljen. Det er også sjovt og interessant at komme lidt ind i "maskinrummet" bag såden et rum og høre om de idéer, der er med hensyn til at videreudvikle rummene og hvilke, der i tidens løb er blevet kaseret. 

Ejer og gamemaster Jeppe fortalte også, at der meget snart skulle komme endnu et rum: Prison Break! 

Det har vi allerede aftalt skal være målet for vores næste tur.

Det Grå Guld på udebane

På endnu en skøn sommerdag har jeg sat mig til tastaturet, for at anmelde min seneste ER-oplevelse imens jeg stadig kan huske den.

Det var som så ofte før mine trofaste kompagnoner René og Marianne, der var mine makkere på denne mission. Under den seneste lockdown, har vi ikke været afsted sammen, men nu skulle det være! René havde tilmed fundet et udendørs ER, som jo i sagens natur er ekstra coronavenligt. Da Det Grå Guld også er blevet vaccineret tøvede vi ikke længe med at kaste os ud i en ny form for ER-oplevelse.

City Escape afholder Escape-oplevelser i 9 forskellige byer i Danmark heriblandt Randers. Vi havde valgt Operation Mindfall. På det aftalte mødested centralt i Randers mødtes vi og sludrede lidt om, hvad der ventede os. Vi var alle i højt agenthumør og så frem til at vores gamemaster ville ankomme i en helikopter eller noget tilsvarende dramatisk. Vores gamemaster William ankom dog til fods, men med en spændende udseende agenttaske samt iPad.

Plottet gik i korte træk ud på, at vi i løbet af 120 minutter skulle finde frem til et fjendtligt hovedkvarter og neutralisere den virus, der var lukket ud i drikkevandet i byen.

Vi fik udleveret en iPad med et kort på og fik instruktioner I, hvordan den skulle bruges. Sammen med iPad'en fik vi også en lille dokumenttaske samt en kuffert med forskellige remedier.

På iPad'en var der på et kort over byen markeret fem forskellige spots, der skulle besøges i vilkårlig rækkefølge. Herefter ville nye spots med tilhørende opgaver vise sig. Undervejs kunne vi modtage hjælp direkte fra ipad'en eller ved en opringning til William. Det var op til os selv at regne ud, hvornår remedierne i kufferten skulle bruges.

Spillet blev afviklet på iPad'en, hvor vi fik instruktioner. I dokumentmappen lå nogle papstykker med illustrationer på. Ved at holde iPad'en hen over disse billeder dukkede der forskellig info op til os i AR- Augmented reality som man f.eks. kender det fra Pokémon go.

Nu startede vores mission. Det er helt klart en fordel at kende byen, man skal rundt i, da man bedre kan planlægge sin rute undervejs. Vi havde på forhånd fået at vide, at vi skulle gå ca. 2 km. Vi endte dog med næsten 3 km ifølge mit ur.

De første par opgaver var relativt lette, men kort efter start, blev vi i tvivl om et svar. Det lykkedes os dog hurtigt at knække dén nød og vi kunne fortsætte.

Opgaverne vekslede mellem nogle der skulle løses på stedet og de AR-baserede opgaver, som man dog stadig skulle være på det rigtige spot, for at få frigivet. Endelig var der nogle remedier i tasken som også skulle bruges. Her missede vi noget, da det slet ikke faldt os ind at se grundigt på, hvad det var, vi havde med.

Da vi nærmede os de 120 minutter, så det sort ud. Vi var overbeviste om, at der manglede mange opgaver.
Men til vores store overraskelse lykkedes det os at hacke fjendes computer og dermed forhindre at den dødelige virus spredtes via drikkevandet. Det er godt at have en datalog med på holdet! Herefter kunne vi returnere til startpunktet og aflevere udstyret.

Bedømmelse:

Jeg vaklede lidt mellem 3 og 4 nøgler. Jeg er jo meget glad for mekanik og hemmelig rum, og dem var der i sagens natur ikke nogen af i dette udendørs spil. De lokationsbaserede opgaver, hvor man f.eks. skulle tælle ord eller vinduer, var ikke så spændende i sig selv. Men til gengæld var det fint med en vekselvirkning mellem de rent elektroniske opgaver i spillet på iPad'en og så de lokationsbaserede. 

Det trækker helt klart op, at grafik, video'er mm på iPad'en var utroligt flot produceret. Grafikken mindede mig en del om spillet Ingress, der var en slags forløber til Pokémon go. 

Det trækker også op, at det er et nyt koncept at flytte escape-oplevelsen udendørs. Det var forfriskende at prøve. Med op til 120 minutters spilletid får man relativt mere for pengene med en pris på 225 kr pr. person for vores holdstørrelse. 

Jeg vil nok stadig primært foretrække et traditionelt ER, men kan også sagtens forestille mig at prøve flere af City Escapes opgaver evt. i en anden by.

Røvfuld til Det Grå Guld - Tilbageblik #1

Sommeren er endelig kommet og vi kan næsten opføre os som før coronaen kom. 

Jeg er voldsomt bagud med at fortælle om mine forskellige escaperoom-oplevelser, og dette afsnit er det første i en serie hvor jeg skruer tiden tilbage for at give en anmeldelse af de escaperooms, jeg tidligere har besøgt. For at hjælpe min hukommelse lidt på gled, starter jeg med det nyeste af de gamle.

I oktober 2020 besøgte jeg endnu en gang Locked i Randers sammen med mine gode venner Marianne og René aka Det Grå Guld. 

Locked har ikke mindre en 5 forskellige escaperooms og denne gang valgte vi Kidnapped. Rummet har en sværhedsgrad på 80 % og en  fearfactor ligeledes på 80%. 

På Lockeds hjemmeside kan man blandt andet læse følgende om rummet:

"Du vågner op  i en mørk kælder. Størknet blod klistrer i dit hår, og kun et svagt rødt lys spreder sig i et lille kælderlokale. Du forsøger at tage et skridt ud i rummet, men opdager at din højre hånd er fastholdt af et håndjern"

I beskrivelsen for rummet står endvidere, at rummet ikke er velegnet for personer med pacemaker! Så er stemningen ligesom slået an!

Det er det mest uhyggelige rum, jeg til dato har besøgt. Der var ikke sparet på splatter-effekter og uhyggelige og bloddryppende kulisser og rekvisitter. Så hvis man ikke er til blod og uhygge, skal man bestemt ikke vælge dette rum.

Vi kom godt i gang og arbejdede os som altid støt og roligt igennem de forskellige opgaver. På et tidspunkt gik vi dog helt i stå og var nødt til at få hjælp. Selv med denne hjælp havde vi meget svært ved at gennemføre delopgaven. Med lidt mere hjælp kom vi videre. Det viste sig at den rekvisit, vi skulle bruge, var noget "slidt" og derned blev opgaven endnu sværere, end den var i forvejen. Om det var en del af temaet, at den var slidt, kan jeg ikke afgøre. Selv hvis den havde været ny havde det været en svær opgave. Lidt ærgerligt at spilde tid på den måde. Måske er jeg bare lidt pigesur over at vi ikke var så suveræne, som jeg foretrækker at tro 😉

For første gang i Det Grå Gulds historie lykkedes det os ikke at gennemføre. Vi var tæt på, viste det sig, og jeg vil tro, at vi skulle have brugt godt 10 minutter ekstra på at komme helt i mål.

Bagefter diskuterede vi hvor mange nøgler, rummet skal have. René og Marianne mente, at vi skulle nøjes med 4 nøgler på grund af den slidte rekvisit. Jeg var umiddelbart mest indstillet på at tildele 5 nøgler, da jeg synes rigtig godt om design, historie og effekter. Der var virkelig mange opgaver og flere forskellige rum, hvoraf det sidste var utroligt flot og uhyggeligt dekoreret.

Men jeg ender med at bøje mig for flertallet og nøjes med 4 nøgler, hvilket jo stadig er en rigtig flot karakter.

Det Grå Guld......på et hængende hår.

Jeg er kommet lidt bagud med mine anmeldelser af ER's så det er vist på tide at få ryddet lidt op i bunken. Om få dage har jeg nemlig endnu en "legeaftale" med mine to gode venner René og Marianne, så jeg må hellere lige færdiggøre mit seneste besøg sammen med dem, inden vi skal afsted igen.

D. 17. september havde vi endnu en gang sat kurs mod Locked Randers for at prøve et af deres 5 forskellige EC's. Vi har hver især besøgt stedet før med andre teams, men det var første gang vi var her sammen.

Valget faldt på Chernobylrummet, som vi synes, lød spændende. Rummet har en sværhedsgrad på 80 % og en scare factor på 60%. Jeg er gammel nok til at kunne huske ulykken på Chernobyl. Det var faktisk en meget uhyggelig tid. Jeg kan huske, at landmænd blev bedt om ikke at lade deres kvæg græsse udendørs for at undgå at de spiste af evt. bestrålet græs. En surrealistisk tid, hvor det var sparsomt med oplysninger og i efterdønningerne af den kolde krig, var det ret uhyggeligt med en atomtrussel, selvom den ikke udgjordes af en bombe men af et nedsmeltet atomkraftværk! 

I dag ligger ulykken heldigvis så tilpas langt tilbage i tiden, at det er ok, at bygge et ER op omkring dette tema, og vi kastede os også ufortrødent ud i opgaven.

Efter en velkomst med instruktioner begav vi os ovenpå via en gammel skæv trappe. Vi blev udstyret med en lille lommelygte hver især og så startede intro-videoen på en skærm.

En virkelig velproduceret video med mange effekter, slørede og dyster musik satte stemningen for den alvorlige mission, der lå foran os: At finde tre grafitstænger på testområdet.

Vi kom hurtigt i gang i det, der skulle vise sig at være det første af 6 rum i alt. Hvert rum var meget forskelligt dekoreret, og der var ikke sparet på kulisser og effekter. På et tidspunkt kom vi endda til at gå ind i et rum, der bugnede af rekvisitter, som vi straks gav os til at undersøge. Jeg fik dog hurtig en fornemmelse af, at der var noget der ikke stemte. Locked har, som tidligere beskrevet, til huse i Randers Amtsavis' gamle bygninger, og derfor studsede jeg over at der i rummet var en masse kasser med pressefotos og kopierede avisartikler. I vores iver efter at redde verden havde vi overset, et lille skilt på denne dør, der markerede at den ikke var en del af spillet! Tilbage igen!

Der var nok at tage sig af. Opgaverne var mange og snedige. René, Marianne og jeg arbejder virkelig godt sammen:

Marianne er vores masterhjerne i teamet: Hun er matematiker og god til at gennemskue formler og tænkte køligt og logisk. Jeg er holdets praktiske gris, der som regel er god til at finde fysiske detaljer og ting, der er skjult, og René befinder sig et sted midt på denne skala mellem praksis og teori. Vi supplerer med andre ord hinanden godt og derfor arbejdede vi os støt og roligt fremad.

På et tidspunkt hen imod slutningen var der dog noget teknik der drillede. En lydfil med nogle meget vigtige oplysninger, blev ved med at begynde forfra uden at afsløre det væsentlige, og vi nærmede os med faretruende hast de 60 minutter.

Jeg sendte besked til gamemasteren om at vi ønskede lidt ekstra tid på grund af de tekniske problemer. Gamemasteren reagerede lynhurtigt ved at løbe op til os med et stykke papir med de oplysninger, vi skulle have haft fra lydfilen. Rigtig god og relevant reaktion og meget bedre end at få tildelt ekstra tid!  På den måde lykkedes det os i allersidste øjeblik med mindre end ½ minut tilbage på kontoen at frigøre den sidste grafitstang og redde verden!

Jeg må denne gang til lommerne og hive ikke mindre end 5 fede nøgler op til Locked's Chernobylrum

Jeg er jo vild med ekstra rum der åbenbarer sig for en undervejs, og selvom der ikke var hemmelige døre gemt i et skab eller lignende, så trækker det altså op at der var så mange rum. Rummene var godt dekoreret og opgaverne var alsidige og sjove. Både klassiske koder og også elektroniske og mekaniske opgaver. Afslutningen var også effektfuld. Vi var ikke i tvivl om, at vi var nået i mål. Vi fik også relevant support undervejs, når vi bad om det. Eneste minus var, at der kun var en skærm med nedtælling på i det første rum, men man kan jo sådan set bare starte stopuret på sit eget ur.

Jeg glæder mig til mit næste besøg i Locked, hvor jeg skal kidnappes om allerede to dage....stay tuned. Dette bliver måske mit sidste indlæg.......?

Et stykke Rusland i Aalborg

Kære læser(e)

I nogle få naive øjeblikke kan jeg få den forestilling at nogen læser min blog....og måske har jeg endda mere end en enkelt læser? To af mine gode venner, som jeg kender fra geocaching har i hvert fald for nyligt tilkendegivet at de har læst denne blog og ser frem til nye anmeldelser, så jeg må hellere få fortalt om mine seneste besøg i escaperooms.

Min søn Tobias havde fødselsdag i slutningen af juli og havde inviteret os på besøg i et lokalt Escaperoom i Aalborg, hvor han bor.

Han havde valgt at vi skulle besøge Zagadka, som ejes og drives af Nasha Vej, der har en kandidatgrad i Russisk historie. Nasha åbnede sit escaperoom da hun blev træt af forgæves at søge arbejde og har indrettet rummet i samarbejde med en professionel ER designer. Zagadka, som betyder "gåde" på russisk er indrettet i et to etagers byhus i det centrale Aalborg.

Ejer og gamemaster Nasha

Vi fik en fin modtagelse ad Nasha, som trods sit navn og temaet ikke er russer og blev vist op til det rum, vi havde booket: Djatlovmysteriet. Denne historie er baseret på en meget uhyggelig og autentisk hændelse der fandt sted i Rusland i 1959 hvor 9 unge mennesker blev dræbt under en skitur i Uralbjergene. Der hersker en del mystik og masser af konspirationsteorier om denne hændelse, så det er jo helt oplagt at udnytte den i ER-sammenhæng. Hvis man vil læse mere om Djatlovmysterier findes der en kort artikel på dansk wikipedia her og en noget længere på engelsk her. Skulle man få lyst til at fordybe sig endnu mere kan man f.eks. kaste sig over denne bog.

Nå men tilbage til selve spillet! Ingen af os der deltog havde hørt om dette mysterium før, men Nasha opridsede historien, og det var herefter op til os at løse mysteriet omkring de mystiske dødsfald i Uralbjergene.

Det rum, vi befandt os i, var lidt sparsomt, men effektfuldt dekoreret med rekvisitter, der passede til historien og vi gik i gang med at finde ledetråde og oplysninger.

Vi var 6 deltagere og vi havde alle, på nær en enkelt, prøve ER før, så det gik stærkt med at finde koder og komme videre i opgaverne. Alligevel gik vi lidt i stå ind imellem, for opgaverne var faktisk svære. 6 deltagere er dog nok lige i overkanten. 3-4 deltagere havde været mere ideelt, men det afhænger jo også af, hvor erfaren man er.

Jeg er nødt til at indrømme, at jeg har glemt, hvor lang tid vi brugte på at løse gåden, men jeg mener vi klarede os igennem på en ret hæderlig tid på omkring 40 minutter.

Jeg giver Zagadka 4 nøgler ud af 5 mulige.

Jeg vaklede lidt mellem 3 og 4 nøgler. Jeg synes, der var for få mekaniske opgaver, og manglede også et ekstra rum. Til gengæld synes jeg, det gav opgaven en ekstra dimension, at den var baseret på en virkelig (og meget uhyggelig) hændelse og at dekorationerne og rekvisitterne var meget gennemtænkte f.eks. i form af billeder af ekspeditionens deltagere. Det var også et plus, at der var en del kød på opgaverne, som krævede godt samarbejde. Det trækker også op, at det var til at se, hvad man lavede. Mange ER er mørke og jeg har næsten altid min medbragte pandelampe i brug. Men her kunne man se, hvad der foregik og det var et stort plus.

Kommunikationen med gamemasteren fungerede også godt og velkomst og intro var også rigtig fin. Og så vil jeg faktisk også godt give credit til Nasha for at tage skeen i egen hånd og skabe dette seje ER, mens hun venter på at få et job! Så alt ialt en god oplevelse.

Locked i Randers

I Randers har vi efterhånden 3 forskellige escaperooms.

Sidste sommer åbnede Locked i den bygning, der tidligere husede vores lokale avis Randers Amtsavis. Som ung fristede jeg en kort overgang tilværelsen som abonnementssælger dér, og jeg kan tydeligt huske, at huset var fuld af krinkelkroge, snoede og skæve trapper og en masse rum. Det er da derfor også oplagt at bruge det til Escaperooms.

Anledningen til mit besøg her var en julegave fra mine børn. På grund af lockdown kunne vi ikke komme afsted før nu, men så var forventningerne så meget desto større.

Vi havde valgt rummet Sabotage med sværhedsgrad 7 ud af 10. Prisen var 250 kroner pr. person. Rummet tager udgangspunkt i lokalhistorien om modstandgruppen Hvidstengruppen. Der var en del travlhed med mange gæster da vi ankom, men vi blev taget fint imod. Efter en kort introduktion af de forskellige låsetyper, blev vi ført ind i det første rum, hvor vi fik håndjern på. Det lykkedes os ret hurtigt at befri os selv og så gik det ellers slag i slag.

Opgaverne var bygget nogenlunde lineært op. Uden at afsløre for meget, kan jeg godt fortælle, at der var mere end et rum, hvilket altid er et hit hos mig. 

Vi kommunikerede med gamemasteren via en lille walkie talkie. Man kan ikke komme på high score listen hvis man får hjælp. Vi fik kun lidt hjælp og den var præcis. Lidt ærgerligt at vi ikke fik et lille hint, om at vi havde løst en opgave uden at opdage det og dermed sad fast. Vi brugte også lidt tid på nogle løse ender til slut, da vi ved en fejl var kommet til at løse en opgave på en anden måde, end det var tiltænkt. Vi havde derfor nogle oplysninger "til overs" som vi ikke kunne greje, hvad vi skulle bruge til.

Vi gennemførte rummet få minutter før tiden løb ud.  Slutningen var efter min mening en lille smule flad. Der kunne sagtens være valgt en god lydeffekt i forlængelse af den løste opgave, der markerede at vi havde gennemført. 

Jeg giver Locked/sabotage 4 ud af 5 nøgler.

Det var et stort plus at der var flere rum samt en del mekaniske/elektroniske opgaver. Også et stort plus at dekorationen samt lydkulisse var gennemtænkt.

Det trækker fra at vi kunne løse en opgave uden at opdage det, samt at der kun var en tidsskærm i det første rum, så vi måtte løbe tilbage for at se på skærmen.  jeg har oplevet andre ER med flere skærme, og jeg synes det er rart. 

Men alt ialt havde vi en rigtig god oplevelse i Locked og kommer helt sikkert igen en anden gang.

Fra før verden gik af lave.....eller det forkerte rum i Bremen

For godt 3 uger siden var jeg i Bremen for at hjælpe min søn Tobias med at pakke sine ting og flytte tilbage til Danmark efter et halvt års studier dér. Coronavirus var så småt på vej ind i det nordlige Europa, men ikke mere end at man blot blev rådet til at "være ekstra opmærksom" hvad det så end skulle betyde....? Derfor tøvede jeg heller ikke med at booke et ER.

Jeg er jo ivrig geocacher og havde derfor valgt at arrangere et lille event i centrum af byen. Ja det var faktisk muligt for knapt 4 uger siden! 10 lokale geocachere dukkede op. Jeg havde på forhånd inviteret dem til at tage med ud i escaperoom efter eventet. Kun en enkelt havde takket ja, men det var også lige akkurat nok. Min søn Tobias havde også tid til at deltage midt i eksamenslæsningen, så dermed var vi oppe på tre deltagere.

Lokale geocachere. Det er Heike i den røde jakke, som tog med ud i ER.

Valget faldt på Escaperoom The Key hvor jeg på forhånd havde forhørt mig om, hvilket rum der passede godt til 3 deltagere. De anbefalede The habourmaster's journey, som var det letteste af to. Det lød fornuftigt idet min tyske geoven Heike, ikke havde prøvet ER før.

The Key ligger placeret i den gamle industrihavn og er i dag ved at blive forvandlet til et fancy kvarter med dyre lejligheder, restauranter, fitnesscentre. Derfor er de to rum også bygget op over stedets historie med temaer fra det gamle havnemiljø.

Vi blev budt velkommen af gamemaster Birte, som forklarede os om de praktiske detaljer og derefter selve historien:

Vi skulle finde kaptajnens skat og nøglen, så vi kunne slippe ud, inden hans grådige slægtninge ville ankomme om præcis en time!

Her var det, at det gik op for mig, at jeg ved en fejl var kommet til at booke det forkerte rum. I stedet for The Harbourmaster's journey havde jeg booket The Captain's journal, som var noget sværere. Birte gamemaster tilbød straks at gøre det oprindelige rum klar til os, men efter en hurtig snak på det lille hold, besluttede vi at prøve kræfter med kaptajnen og hans skat.

Herefter blev vi lukket ind i et flot dekoreret rum med store, gamle træmøbler og alverdens maritime dekorationer.

 Vores dygtige og veloplagte gamemaster Birte

Gamemasteren fulgte os på en skærm og kunne også høre os. Hun sendte hints via tekst, når hun fornemmede at vi havde bevæget os for langt ud af et sidespor.

Vi arbejdede os målrettet igennem opgaven. Vi fandt hurtigt en masse skrin med hængelåse og koder. Efter godt 55 hæsblæsende minutter fandt vi den sidste nøgle og kunne låse os ud. Herefter fik vi taget billeder udenfor rummet.

Vi betale 90 Euro for dette rum, hvilket giver 30 Euro pr. snude. Havde vi kunnet stille med en deltager mere, kunne vi have nøjedes med 25 Euro.

Bedømmelse

Jeg giver fire fede nøgler til The Key i Bremen for:

Rigtig flot indretning

Veloplagt og dygtig gamemaster der forstod at komme med småbitte hints på de rigtige tidspunkter.

Det gode tema hvor områdets historie føres ind i spillet.

Lidt mekanik og elektronik samt en enkelt fed overraskelse undervejs trækker også op.

Vi havde en rigtig sjov oplevelse i The Key, men efter min mening var der lidt for mange traditionelle hængelåsopgaver i rummet, så derfor nøjes jeg med fire og ikke fem nøgler. Fire nøgler er dog stadig en rigtig god karakter.

Se min skala for tildeling nøgler her

Sådan bedømmer jeg et Escaperoom

Jeg har valgt at tildele fra 1 til 5 nøgler for et escaperoom efter min egen hjemmelavede skala.
Selvfølgelig er der forskel på, hvad man kan lide i et escaperoom, men følgende karakterskala afspejler mine personlige præferencer.

5 nøgler er for en virkelig superfed og rigtig god oplevelse med mange mekaniske/elektroniske effekter, som jeg rigtigt godt kan lide.

4 nøgler for en rigtig sjov og spændende oplevelse med medium antal mekaniske/elektroniske opgaver/effekter.

3 nøgler for det gode, men lidt traditionelle ER med ingen eller kun ganske få mekaniske/elektroniske opgaver eller effekter.

2 nøgler for det decideret kedelige og eller dårlige ER med trivielle hængelåsopgaver og kedelige dekorationer.

1 nøgle for det katastrofalt dårlige: spild af penge.

Karakteren gives for helhedsoplevelsen. Som der fremgår er jeg vild med elektroniske opgaver og mekanik, men også dekorationer, bookingsystem, omgivelser, modtagelse og gamemasterens engagement tæller med. En god gamemaster kan f.eks. være med til at løfte helhedsoplevelsen i et måske lidt kedeligt rum, men omvendt også trække en oplevelse ned ved at være uengageret.

GULDNØGLEN:

Gives til den helt igennem sublime og ekstraordinære oplevelse med et væld af elektroniske effekter og verdensklasse dekorationer. Her skal man næsten hentes af en helikopter når opgaven løses.

Det Grå Guld slår til

Så er det blevet tid til min første anmeldelse her på blog'en.
I går aftes var jeg afsted med mine gode venner René og Marianne, som jeg har kendt siden vores døtre gik i børnehave sammen. Pigerne er voksne nu og har lange videregående uddannelser bag sig, men heldigvis er de godt 20 år gået totalt sporløst hen over os forældre, der stadig står knivskarpe, myndeslanke og kvikkere end nogensinde!

Vi havde valgt et af de to escaperooms i Randers centrum: Escaperoom Randers. Jeg kom i god tid (hvilket er højest usædvanligt for mig) og ejeren Jeppe tog godt imod mig. Vi fik en lille sludder om stedet. Han fortalte at det var en gammel ide, han realiserede. Faktisk havde han fået ideen for over 10 år siden, længe inden der var noget der hed ER i Danmark. Mens han var igang med at etablere stedet blev han pludselig klar over, at et andet escaperoom også var ved at se dagens lys i Randers. De to nye ER's åbnede stort set samtidig. Jeg håber, det kan stimulere kreativiteten hos ejerne og give folk lyst til at besøge begge steder. Faktisk har vi også et tredje ER i Randers. Det kommer der en anmeldelse af i en senere blog.
Jeg spurgte ejeren, om han selv var rundt og besøge forskellige ER's. Jeg blev ret overrasket over hans svar: Faktisk har han kun besøgt et enkelt ER. Jeg må indrømme at det fik mig til at tænke på, om han nu havde fundet på noget godt, da han jo af gode grunde ikke har oplevet så meget inspiration rundt omkring.

Nu ankom René og Marianne og vi fik en grundig introduktion. Først sikkerhedsinfo: Stedet har haft besøg af brandmyndighederne og det rum, vi skulle ned i er slet ikke aflåst og desuden udstyret med en ulåst og tydeligt markeret nødudgang, Vi  blev udstyret med en walkie talkie, som kunne bruges til hints. Vi havde valgt Submarine Escape og skulle ned i kælderen, hvilket var med til at give den helt rigtige undervandsstemning. Forhistorien var, at vi var stødt på grund i en ubåd og skulle finde og udføre en bestemt opgave inden 60 minutter, hvor ilttanken ville være tom...

For ikke spoile noget for andre, vil jeg selvfølgelig ikke skrive ret meget om selve rummet og opgaven, men derimod min oplevelse af det.

Min skepsis omkring ejerens kreativitet blev virkelig gjort til skamme....Vi kom ind i et utroligt flot rum og den fik på alle tangenter med hensyn til tekniske gadget og mekanik, sådan som jeg virkelig godt kan lide det. Der var lys og lyd og ting, der åbnede sig.
Undervejs fik vi god hjælp af gamemasteren og teknikken med walkie talkies fungerede stort set upåklageligt. Personligt synes jeg måske han var lige en anelse for hurtigt til at komme med hints et par gange, før vi selv havde bedt om det. Men på den anden side er det også dumt at sidde fast, fordi man griber det totalt forkert an. Vi havde også på forhånd tilkendegivet at vi gerne ville hjælpes.


Pulsen var oppe, som den skal være, og minutterne fløj afsted. Der var et par "røgslør" i form af genstande og dekorationer, der ikke skulle bruges til noget og dem spildte vi også noget tid på, men det skal jo heller ikke være for let. Med godt 17 minutter tilbage at trække vejret i var opgaven pludselig løst, og der lød en fanfare. Ejeren/gamemasteren kom ned til os og ønskede tillykke og tog billeder af vores lille team, som vi straks døbte Det Grå Guld. Det viste sig at vi sluttede på en uventet og imponerende all time 8. plads!

Bagefter blev vi budt på chips og sodavand uden beregning og der var god tid til at snakke videre inden vi listede ud i kulden igen.

Jeg giver 5 fede ud af 5 nøgler til Escaperoom Randers.
5 nøgler er for en virkelig superfed og rigtig god oplevelse med mange effekter
4 nøgler for en sjov og spændende oplevelse
3 nøgler for det gode, men lidt traditionelle ER
2 nøgler for det kedelige og eller dårlige ER
1 nøgle for det katastrofalt dårlige: spild af penge!

GULDNØGLEN kan gives til den helt igennem sublime og ekstraordinære oplevelse. Her skal man nærmest hentes i helikopter, når opgaven løses. Jeg kan godt afsløre at jeg endnu kun har oplevet 1 ER, der muligvis gør sig fortjent til dette.

De 5 nøgler får Escaperoom Randers fordi:
- God velkomst og hyggeligt og engageret gamemaster, som også fulgte godt med i vores gøren og laden undervejs og var let at komme i kontakt med på walkien.

- Tjek på sikkerheden og ulåst nødudgang. Et must!

- Utrolig flot dekoreret rum. Der var virkelig mange fede detaljer. Kreative opgaver, der var tilpas    svære og ikke mindst var der både elektronik og mekanik involveret. Jeg elsker mekaniske opgaver. Det er altså ikke ret spændende bare at åbne en hængelås, men når en låge pludselig springer op i den anden ende af rummet fordi man trykker på den helt rigtige knap, så synes jeg det er fedt.

- Hyggelig afslutning med forfriskninger var med til at runde en sjov oplevelse helt af. Gamemaster Jeppe havde også tid til at vise os rundt i selve rummet og fortælle om, hvordan han har bygget det. Dejligt når der er god tid.

Det Grå Guld i ubåden. Altid fedt, når der er lidt udklædningsmuligheder der er med til at højne den i forvejen gode stemning.

Vi betalte 675 kroner, hvilket er en ok pris her i provinsen. Men faktisk tilbyder stedet, at man kan booke for 100 kr pr. snude i tidsrummet 12-16 mandag til torsdag. Det synes jeg er en rigtig god pris.

Det kunne have været fedt, hvis trappen ned til ubåden også var dekoreret og en udklædt gamemaster er også altid et hit. Men alt ialt en virkelig fed aften og jeg synes vi fik rigtig meget for pengene.
Vi lavede en ny aftale om at mødes igen efter påske og måske tester vi igen et Randrusiansk ER.

Min næste blog bliver en anmeldelse af et ER i Bremen. Stay tuned!