Det Grå Guld......på et hængende hår.
Jeg er kommet lidt bagud med mine anmeldelser af ER's så det er vist på tide at få ryddet lidt op i bunken. Om få dage har jeg nemlig endnu en "legeaftale" med mine to gode venner René og Marianne, så jeg må hellere lige færdiggøre mit seneste besøg sammen med dem, inden vi skal afsted igen.
D. 17. september havde vi endnu en gang sat kurs mod Locked Randers for at prøve et af deres 5 forskellige EC's. Vi har hver især besøgt stedet før med andre teams, men det var første gang vi var her sammen.
Valget faldt på Chernobylrummet, som vi synes, lød spændende. Rummet har en sværhedsgrad på 80 % og en scare factor på 60%. Jeg er gammel nok til at kunne huske ulykken på Chernobyl. Det var faktisk en meget uhyggelig tid. Jeg kan huske, at landmænd blev bedt om ikke at lade deres kvæg græsse udendørs for at undgå at de spiste af evt. bestrålet græs. En surrealistisk tid, hvor det var sparsomt med oplysninger og i efterdønningerne af den kolde krig, var det ret uhyggeligt med en atomtrussel, selvom den ikke udgjordes af en bombe men af et nedsmeltet atomkraftværk!
I dag ligger ulykken heldigvis så tilpas langt tilbage i tiden, at det er ok, at bygge et ER op omkring dette tema, og vi kastede os også ufortrødent ud i opgaven.
Efter en velkomst med instruktioner begav vi os ovenpå via en gammel skæv trappe. Vi blev udstyret med en lille lommelygte hver især og så startede intro-videoen på en skærm.
En virkelig velproduceret video med mange effekter, slørede og dyster musik satte stemningen for den alvorlige mission, der lå foran os: At finde tre grafitstænger på testområdet.
Vi kom hurtigt i gang i det, der skulle vise sig at være det første af 6 rum i alt. Hvert rum var meget forskelligt dekoreret, og der var ikke sparet på kulisser og effekter. På et tidspunkt kom vi endda til at gå ind i et rum, der bugnede af rekvisitter, som vi straks gav os til at undersøge. Jeg fik dog hurtig en fornemmelse af, at der var noget der ikke stemte. Locked har, som tidligere beskrevet, til huse i Randers Amtsavis' gamle bygninger, og derfor studsede jeg over at der i rummet var en masse kasser med pressefotos og kopierede avisartikler. I vores iver efter at redde verden havde vi overset, et lille skilt på denne dør, der markerede at den ikke var en del af spillet! Tilbage igen!
Der var nok at tage sig af. Opgaverne var mange og snedige. René, Marianne og jeg arbejder virkelig godt sammen:
Marianne er vores masterhjerne i teamet: Hun er matematiker og god til at gennemskue formler og tænkte køligt og logisk. Jeg er holdets praktiske gris, der som regel er god til at finde fysiske detaljer og ting, der er skjult, og René befinder sig et sted midt på denne skala mellem praksis og teori. Vi supplerer med andre ord hinanden godt og derfor arbejdede vi os støt og roligt fremad.
På et tidspunkt hen imod slutningen var der dog noget teknik der drillede. En lydfil med nogle meget vigtige oplysninger, blev ved med at begynde forfra uden at afsløre det væsentlige, og vi nærmede os med faretruende hast de 60 minutter.
Jeg sendte besked til gamemasteren om at vi ønskede lidt ekstra tid på grund af de tekniske problemer. Gamemasteren reagerede lynhurtigt ved at løbe op til os med et stykke papir med de oplysninger, vi skulle have haft fra lydfilen. Rigtig god og relevant reaktion og meget bedre end at få tildelt ekstra tid! På den måde lykkedes det os i allersidste øjeblik med mindre end ½ minut tilbage på kontoen at frigøre den sidste grafitstang og redde verden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar